Ny bestyrelse, ny hjemmeside

Så er det officielt.

Grundejerforeningen Kristiansminde har fået en (næsten) helt ny bestyrelse. Et af resultaterne af dette er, at den gamle hjemmeside er blevet genoplivet. Den er blevet opdateret og har fået et nyt udseende.

Forhåbentlig vil den også med tiden få mere indhold.

Siden som du nu kigger på, vil i fremtiden levere nyheder omkring det arbejde der foregår i grundejerforeningen. Der vil også blive lagt de dokumenter op som bliver produceret i forbindelse med dette arbejde. Dette kan være referater fra generalforsamlinger, nye vedtægter, eller visse historiske dokumenter som potentielt kunne være af interesse for medlemmerne.

Det er planen at al kommunikation fra bestyrelsen med tiden vil foregå digitalt, dog med hensyn til individuelle forhold.

Vi håber at kunne piske lidt mere entusiasme op omkring grundejerforeningen, og styrke det eksisterende sammenhold.

Venlige hilsner
Bestyrelsen